top of page
Denne hjemmeside er designet med hjemmesideværktøjet fra
.com
. Lav din hjemmeside i dag.Kom i gang

Venus' fødsel - Sandro Botticelli (1482-1485)

 

Maleriet er malet mellem 1482 og 1485 af Sandro Botticelli.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medici-familien hyrede Sandro Botticelli til at male billedet.

 

  • Venus er portrætteret nøgen stående på en muslingeskal (symbol på genfødsel). På venstre side af hende ses vinden, som puster på hende. På højre side ses en tjenerinde (det jordiske), som venter på, at hun kommer tættere på, så hun kan klæde hende på. Hun indtager sin plads som formidler mellem det himmelske og det jordiske i menneskets sind.

  • På billedet ses også violer, som symboliserer kærlighed.

  • Efter studier af billedet er man kommet frem til, at billeder hører ind under temaet ”Venus pudica”, som et udtryk som beskriver en klassisk figur, Venus, ved vestlig kunst. Der findes også en statue på Uffizi-galleriet under samme tema.

  • Botticelli har en særlig teknik, hvor han udnytter det gyldne snit, hvor Venus er lige i centrum.

  • Der skabes en vis dybde i billedet ved bl.a. udnytte træernes størrelse, men også ved at græsmarkerne bliver mindre synlige jo længere man kommer ind i billedet. Der er en tydelig horisontlinje i billedet som skaber dybde, samt bølgerne som bliver mindre tydelige jo dybere man kommer ind i billedet.

  • I billedet er der meget fokus på kroppens proportioner. Venus’ krop er malet ’perfekt’ ift. det gyldne snit. (Se forhold mellem overkrop og underkrops, fod og underarm). Karakternes ansigtsudtryk ser levende ud – Venus’ ansigtsudtryk er blidt og realistisk. Der bliver skabt fokus på Venus, da personerne i billedet alle kigger på hende.

  • I billedet ses vinden der blæser, blomsterne der hvirvler, Venus’ hår der blæser i vinden og tjenerinden, som forsøger at svinge kappen over Venus. Alt dette skaber bevægelse og dynamik i billedet.

 

 

 

 

Foråret - Sandro Botticelli (1477-1482)

 

Maleriet er malet mellem 1477-1482.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedet blev inspireret af nogle af de tanker man gjorde sig under renæssancen som naturfilosofi og alkymi. Det blev malet til en fætter af Firenzes uformelle fyrste, Lorenzo dei Medici.

 

  • Til højre for Aphrodite finder vi følgende figurer: Hermes (i romersk mytologi: Merkur); de tre Khariter (Gratier) i runddans: Aglaia (glans), Euphrosyne (glæde) og Thaleia (blomstring). Til venstre: Yderst vestenvinden, Zephyr, der forfølger nymfen Chloris (med blomster ud af munden), efter hvilken flugt eller forening hun forvandles til gudinden Flora.

  • Træerne skaber dybde, da det fornemmes, at de bliver mindre. Farverne skaber også dybde, da de mørke farver er mere i baggrunden, mens de lyse farver (menneskerne) er i forgrunden af maleriet.

  • Kontrasten mellem de lyse og mørke farver sætter fokus på det centrale i billedet.

  • Mennesker er malet realistisk med mange detaljer (det gyldne snit - se forhold mellem overkrop og underkrops, fod og underarm).

  • Karakternes ansigtsudtryk er levende. De har udviklet sig fra de ældre malerier.

  • I billedet ses en engel, der flyver foroven, tre Khariter, der danser i runddans og Zephyr, der forfølger nymfen Chloris. Dette skaber dynamik og bevægelse i billedet.

bottom of page